Til indhold

AC-forlig på plads i kommunerne

Camilla Gregersen udtaler sig om sexisme på baggrund af ny Gallup
"Omstændighederne taget i betragtning er jeg glad for, at vi fik sikret løn- og pensionsudvikling til de kommunalt ansatte. Det mest spændende ved overenskomsten er i min optik, at vi nu også får en kompetencefond. Det er vigtigt, at ansatte i kommunerne kan få vedligeholdt og udviklet deres viden”, siger formand for DM, Camilla Gregersen. © Jacob Nielsen
Af Troels Mørk

For to uger siden blev der indgået et overenskomstresultat for alle kommunalt ansatte. Nu er også AC-forliget på det kommunale område landet. Så nu har vi både den overordnede økonomi på plads og de specifikke resultater for akademikere i kommunerne.

Nu er også AC-forliget på det kommunale område landet. Så nu har vi både den overordnede økonomi på plads og de specifikke resultater for akademikere i kommunerne. Overenskomstperioden er igen tre-årig og forliget skal til urafstemning hos medlemmerne i marts.

Højere løntrin og løft af pensionsprocent

Ud over de generelle lønstigninger, som er aftalt for alle ansatte i kommunerne, lykkedes det i de sidste fire dages forhandlinger med KL at få aftalt mindre forhøjelser af trin 7 og 8 i AC-overenskomsten samt i basislønnen for special- og chefkonsulenter. Trin 7 forhøjes med 1009 kr., trin 8 med 1077 kr., specialkonsulenter med 1.353 kr. og chefkonsulenter med 1.453 kr. (beløbene er i 00-niveau).

Forhøjelserne er årlige, og gælder fra 1. april 2022.

For bachelorer er der aftalt, at sluttrinnet i overenskomsten løftes fra trin 5 til trin 6 1. april 2022.

Pensionsprocenten løftes for alle i overenskomsten fra 18,63 til 18,78 og denne forhøjelse omfattes af frit valg, så det i stedet kan udbetales som løn. Forbedringen på pension gælder fra 1. april 2022.

Ud over de aftalte forbedringer på løn og pension, er der aftalt følgende:

  • Kompetencefond for kommunalt ansatte akademikere, hvor der kan søges midler til individuel kompetenceudvikling. Der kan søges om midler fra fonden første gang fra 1. april 2022
  • De nye 1-årige kandidatuddannelser bliver omfattet af overenskomsten

Og så er der aftalt to projekter:

  • Introforløb for nyuddannede akademikerefor at sikre en bedre start på arbejdslivet
  • Beredte Borgerrådgivere, et kompetenceudviklingsprojekt om retssikkerhed, dialog og mægling

Formand for DM, Camilla Gregersen, er samlet set glad for resultatet for akademikerne i kommunerne.

"Omstændighederne taget i betragtning er jeg glad for, at vi fik sikret løn- og pensionsudvikling til de kommunalt ansatte. Det mest spændende ved overenskomsten er i min optik, at vi nu også får en kompetencefond på det kommunale område lig med den, som statsansatte også har. Det er vigtigt, at de ansatte i kommunerne kan få vedligeholdt og udviklet deres viden”, siger hun.

Det samlede forlig i kommunerne

Læs om det samlede forlig på det kommunale område som bl.a. indeholder den generelle lønramme, medarbejderindflydelse på den grønne omstilling og en fælles uddannelse af ledere, tillidsrepræsentanter og arbejdsmiljørepræsentanter i psykisk arbejdsmiljø.

Læs nyhed

Status og udvikling på OK21

Se status på OK21.

Se status

Læs de samlede forligstekster på det kommunale område.

Camilla Gregersen udtaler sig om sexisme på baggrund af ny Gallup
"Omstændighederne taget i betragtning er jeg glad for, at vi fik sikret løn- og pensionsudvikling til de kommunalt ansatte. Det mest spændende ved overenskomsten er i min optik, at vi nu også får en kompetencefond. Det er vigtigt, at ansatte i kommunerne kan få vedligeholdt og udviklet deres viden”, siger formand for DM, Camilla Gregersen. © Jacob Nielsen