Til indhold

Hjemmearbejde: Få genopfrisket din virtuelle ledelsesstil

Dansk Magisterforening
Få genopfrisket rådene til din virtuelle ledelsesstil. © Morten Bengtsson
Af Troels Mørk

Som leder har du garanteret allerede fundet din virtuelle ledelsesstil. Hvis du alligevel savner et par gode råd til at lede online, får du her nogle anbefalinger til god virtuel ledelse.

Efter et år med corona falder online ledelse efterhånden meget naturligt, og du har sikkert allerede fundet din virtuelle ledelsesstil og bruger nogle af anbefalingerne herunder.

Hvis du alligevel gerne lige vil genopfriskes på de gode råd, så læs med herunder:

Bevar overblikket - og kommuniker omkring det

Når kollegerne er spredt, og der er mindre snak på gangene til at holde hinanden ajour, kan overblikket på tværs af medarbejderne i afdelingen nemt blive udfordret.

Vær tilstedeværende

Den hjemmearbejdende/hybride arbejdsform kalder på nye rutiner i ledelsesrollen, fx når der skal gives feedback. For nogle vil ugentlige 1:1 møder være en god løsning, for andre er det en mere grundig feedback på opgaver, der er behov for.

Anerkend dine medarbejdere og fejr sejrene sammen digitalt

Mange har været vant til at spise kage om fredagen, eller når større opgaver var løst. Som leder er det vigtigt at understøtte den kultur, der var velfungerende, før vi blev tvunget ud i nye arbejdsformer.

Understøt arbejdsglæde og meningen i arbejdet

Giv mulighed for, at folk kan fortælle om deres resultater. Husk, at individuel ros får folk til at føle sig anerkendt og en del af noget vigtigt. Det skaber arbejdsglæde.

Husk både det fysiske, psykiske og sociale arbejdsmiljø

Du har som leder en udvidet opgave med at spørge til folks trivsel, og om de har brug for arbejdsredskaber for at undgå dårlige arbejdsstillinger.

Kilder: Cecilie Cohrt og Søren Bjerregaard Kjær, der rådgiver medlemmer i DM om karriere og arbejdsmiljø.

Distanceledelse: Guides og gode råd

Læs andre chefers erfaringer med distanceledelse, håndbog om virtuel ledelse samt podcasts og videoer.

Alt du skal vide om distanceledelse
Dansk Magisterforening
Få genopfrisket rådene til din virtuelle ledelsesstil. © Morten Bengtsson